Please download to get full document.

View again

of 103
All materials on our website are shared by users. If you have any questions about copyright issues, please report us to resolve them. We are always happy to assist you.

Parkeringshenvisning

Category:

Food

Publish on:

Views: 2 | Pages: 103

Extension: PDF | Download: 0

Share
Related documents
Description
Aalborg Universitet Juni 2007 Parkeringshenvisning - Evaluering af tre eksempelbyer Randers Holstebro Viborg Hovedrapport Vej- og Trafikteknik 10. semester Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige
Transcript
Aalborg Universitet Juni 2007 Parkeringshenvisning - Evaluering af tre eksempelbyer Randers Holstebro Viborg Hovedrapport Vej- og Trafikteknik 10. semester Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet B-sektor - Vej- og Trafikteknik - Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Øst Titel: Parkeringshenvisning - Evaluering af tre eksempelbyer Projektperiode: 10. semester Aflevering: 8. juni 2007 Ingeniørstuderende Christopher Andrew Holland Jakob Nielsen René Carlsbæk Gundersen Vejleder: Niels Melchior Jensen Oplagstal: 5 Hovedrapport: 101 sider Formålet med denne rapport er at opstille en forståelsesramme omkring anvendelsen, oplevelsen og effekten af dynamiske og statiske parkeringshenvisningssystemer. Første fase i projektarbejdet er et litteraturstudie af parkeringsplanlægningen i de største jyske og fynske byer, så der kan ske en udvælgelse af tre egnede projektlokaliteter til det videre analysearbejde. De tre udvalgte lokaliteter bruges i en simuleret før-efter-situation i evalueringen af parkeringshenvisningssystemerne. Anden fase i projektarbejdet er en brugerundersøgelse, der skal bruges til indsamling af data for anvendelsen, oplevelsen og effekten af dynamiske og statiske henvisningssystemer. Resultaterne fra brugerundersøgelsen skal således bruges til at besvare projektets tre hovedspørgsmål, der er: 1. Hvordan er anvendelsen og oplevelsen af dynamiske og statiske henvisningssystemer? 2. Hvordan er effekten af anvendelsen af dynamiske og statiske henvisningssystemer? 3. Har dynamiske markante henvisningssystemer markante fordele i forhold til statiske henvisningssystemer? Bilagsrapport: 237 sider Dataene bearbejdes gennem en række statistiske analyser, der skal danne grundlaget for forståelsesrammen omkring anvendelsen, oplevelsen og effekten af statiske og dynamiske henvisningssystemer. Forord Afgangsprojektet Parkeringshenvisning Evaluering af tre eksempelbyer er udarbejdet af Christopher Andrew Holland, Jakob Nielsen og René Carlsbæk Gundersen på Vej- og Trafikteknik, 10. semester, Aalborg Universitet. Projektet er udarbejdet i perioden fra 1. februar 2007 til 8. juni Projektet består af følgende: Hovedrapport Bilagsrapport CD-bilag indeholdende regneark samt vejledning til brug af disse Formålet med projektet er at bidrage til en større viden omkring statiske og dynamiske parkeringshenvisningssystemer i Danmark. Det anbefales at læse hele rapporten i sin sammenhæng. Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af kapitlets indhold. Kort og figurer er orienteret mod nord, hvis ikke andet er angivet i figurteksten. Baggrundskort, der ikke er angivet med anden kilde, er Copyright, Kort- og Matrikelstyrelsen, G Kilder er angivet ved [forfatternavn årstal]. Kilder anført før punktum henviser til foregående sætning, mens kilder anført efter punktum henviser til foregående afsnit. Figurer og tabeller nummereres fortløbende hver for sig. Projektgruppen vil gerne rette en særlig tak til: Rune Asmussen, Randers Kommune, for hjælp til indsamling af viden omkring Randers. Thomas Olsen, Randers Kommune, for hjælp til indsamling af viden omkring Randers. Carsten Maegaard, Holstebro Kommune, for hjælp til indsamling af viden omkring Holstebro. Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune, for hjælp til indsamling af viden omkring Viborg. Michael Fjorback, Aalborg Universitet, for hjælp til indsamling data i Randers. Simon Bojer Sørensen, Aalborg, Universitet for hjælp til indsamling data i Randers. Gruppe juni 2007 6 Indholdsfortegnelse English summary Indledning Trafikpolitik Parkeringsplanlægning Parkeringshenvisning Projektets formål Metodebeskrivelse Analyse og udvælgelse af lokaliteter Udvælgelseskriterier Oversigt over lokaliteter Udvælgelse af lokaliteter Præsentation af de tre lokaliteter Randers Holstebro Viborg Rammer for de tre byer Brugerundersøgelse Metodevalg Forberedelser Spørgeskemakonstruktion Repræsentativitet Dataindsamling Databehandling Analyse Metodekritik Analyse og resultater Dataindsamling Baggrundsdata Analyse Sammenfatning Forståelsesramme Refleksion Anbefalinger Generelle anbefalinger Randers Holstebro Viborg Konklusion Kildeliste 8 English summary In line with increasing traffic problems in the larger Danish towns, there has been a greater use of parking aids by the Danish local authorities to combat these problems. During the past two decades parking guidance systems have become a popular means, either in the form of static information on a board or an application of ITS (Intelligent Transport Systems) giving dynamic information. The purpose of establishing parking guidance systems is typically to make it easier for the parkers to find a parking place, and in this way to reduce the amount of parking-related traffic on the road network. The system can thus contribute to alleviating environmental and traffic problems in town centres. The primary difference between dynamic and static parking guidance systems is that the former can show the current parking situation while the latter merely refers to the parking facilities. The project Parkeringshenvisningssystemer Evaluering af tre eksempelbyer (Parking guidance systems Evaluation of three towns) deals with an analysis and evaluation of a static and a dynamic parking guidance system. The project will contribute to a greater knowledge of the two different types of parking guidance systems as the amount of freely available knowledge about this parking aid is relatively limited in Denmark. The objective of the project is to draw up a frame of understanding concerning the use, experience and effect of dynamic and static parking guidance systems that will constitute the knowledge base to answer the three main questions of the project, which are: 1. What is the use and experience of dynamic and static parking guidance systems? 2. What is the effect of the use of dynamic and static parking guidance systems? 3. Do dynamic guidance systems have marked advantages compared to static guidance systems? The first phase of the project has its starting point in the 19 local authorities in Jutland and on the island of Funen in which there are towns with more than 20,000 inhabitants. In this phase, a study of the literature of the work of these local authorities on parking planning was carried out in order to be able to select three suitable localities for further analysis. The selected localities for the project are Randers, which has a dynamic parking guidance system from 2005, Holstebro, which has a static parking guidance system from 1998, and Viborg, which does not have a parking guidance system and is thus used as a reference town. The second phase of the project is a user survey carried out in April 2007 with interviews of people parking in selected parking facilities from the three localities to gather knowledge about the use, experience and effect of the parking guidance systems in Randers and Holstebro. The experience of the systems covers their credibility and reliability. In this project, the effect of parking guidance systems is calculated solely by means of a comparison of the collected data from the interviews for the three localities, where the time spent searching for a parking place, searching in vain for a parking place and experienced parking problems constitute the parameters in the assessment of effect. On the other hand, the effect is not calculated by means of comparisons of traffic measurements from a before and after situation in the individual town, in that the parking guidance systems are already established and working. The inclusion of Viborg is thus an attempt to simulate a before and after situation, where Viborg represents the locality without parking guidance and in that way the before situation. 9 The results of the user survey are used to answer the three main questions of the project, and subsequently to draw up a number of general recommendations to local authorities considering introducing parking guidance systems together with specific recommendations for the improvement of the parking situation in the three localities and the guidance systems in Randers and Holstebro. A total of 914 parkers from the three localities participated in the user survey. The interviews were conducted with a pre-prepared questionnaire. A statistical data processing of the collected data was subsequently carried out to be able to present the results as valid for the entire parking population in the three localities. The results from the user survey show that there is a marked knowledge of both the dynamic parking guidance system in Randers and the static parking guidance system in Holstebro. Approximately only every tenth person parking in Randers uses the dynamic boards when searching for a parking place. A statistically significant majority of these parkers do not know the town. In Holstebro, it is a minority of parkers who use the static boards. The results thus indicate that the dynamic element in parking information gives a greater visibility and usage. The results from the user survey show that parkers in Randers and Holstebro have a significantly shorter search time for a parking place in comparison to those in Viborg. Moreover, it can be seen that people parking in Randers experience significantly fewer parking problems than those in Holstebro and Viborg. This indicates that the presence of dynamic parking guidance systems in particular has an effect. On the other hand, it can not be established to what extent the presence of parking guidance systems reduces the proportion of parkers who search in vain for a parking place. This is a particularly surprising result for Randers because the dynamic parking guidance system should precisely ensure that people do not search in vain. A problem in this respect could be the lack of reliability of the information on the boards, as approximately every fourth person parking experiences incorrect information about the parking situation. From the user survey it can be ascertained that the only advantage with the static parking guidance system is the low facility and running costs. The advantage with the dynamic parking guidance system is that the dynamic element on the face of it gives a greater use and effect than the static system. It is considered that there are primarily two necessary elements for the establishing of a parking guidance system. For one thing the town should have a certain size or important functions so that a considerable amount of parking is attracted. For another, the use intensity in the town centre car parks should be high. The most important recommendation to Randers is that the guidance system needs to be made more reliable to achieve a better use and effect of the system. In addition the local authority should investigate whether changes can be made so that the parking facilities along the ring road from which parking is sought could be more evenly spaced. In Holstebro, the ring road from which parking is sought and the placing of the parking facilities constitute a good framework for a parking guidance system. To achieve a greater use and effect, the system could be made dynamic and partly financed by introducing parking payment. The introduction of a dynamic system would be able to help smooth out the unevenness of the parking problems in the town centre. This presupposes, however, that the system is reliable and that there are sufficiently great parking problems. The parking problems in Viborg could be helped either by increasing the parking capacity in the town centre or 10 by establishing a dynamic parking guidance system. The grounds for a dynamic system are that the system must be able to help the local parkers find a parking place. 11 12 1. Indledning Dette kapitel giver et indblik i dette projekts overordnede tema, som er parkering med fokus på parkeringshenvisning. I takt med udbredelsen af de trafikale og miljømæssige problemer i landets byer er parkering blevet et større trafikpolitisk tema, og de kommunale parkeringsværktøjer er blevet væsentligt anvendte virkemidler til at regulere trafikken i især bymidterne. Et af værktøjerne, som medvirker til at regulere trafikken, er parkeringshenvisningssystemer. Disse systemer anvendes primært i de større danske byer i et forsøg på at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende parkeringsmuligheder, men der er ikke meget dokumentation for, hvor meget parkeringshenvisningssystemer anvendes, samt hvorvidt disse systemer forbedrer den trafikale situation på byens vejnet og parkeringsanlæg Trafikpolitik Gennem de senere år er det politiske fokus på den stigende trafik på vejnettet blevet større i takt med de stigende trafik- og miljømæssige problemer. Dette stigende fokus gælder både for trafikpolitikken på det statslige niveau og for trafikplanlægningen hos de enkelte kommuner. I 1993 blev fokus rettet mod trafikmiljøet I 1993 udgav den daværende SR-regering en national trafikplan, der hed Trafik Denne trafikplan var første skridt mod en nyorientering af trafikpolitikken i Danmark. Der skete således en holdningsændring med Trafik 2005, som gik fra at se på den stigende transportefterspørgsel som en uundgåelig konsekvens af økonomisk vækst til at fokusere på denne trafikvækst og de problemer, den forårsager i form af ulykker, miljøproblemer og trængsel. Det var derfor med denne trafikplan, at en forbedring af trafikmiljøet og trafiksikkerheden for alvor blev sat på dagsordenen som en del af de nationale målsætninger. [Trafikministeriet 1993, s. 6] En af strategierne i denne redegørelse var at begrænse den forventede stigning i det samlede trafik- og transportarbejde samt at begrænse brugen af bil i de centrale byområder. Regeringen anbefalede, at alle større kommuner i Danmark udarbejdede en trafik- og miljøhandlingsplan, der skulle tage fat på de trafikale problemer i byerne, og det var således gennem denne redegørelse, at trafik- og miljøhandlingsplaner fik deres gennembrud som et kommunalt planværktøj. Opkrævning af parkeringsafgifter bliver i trafikplanen nævnt som et værktøj, der allerede på dette tidspunkt blev anvendt af kommunerne til at regulere trafikken. Derudover blev trafikinformatik nævnt som et fremtidigt værktøj, der kunne effektivisere trafikafviklingen, mindske miljøgenerne samt forbedre serviceniveauet på vejnettet. Hvor man tidligere fokuserede på blot at stille et vejnet til rådighed for bilisterne, var fokus nu i stedet på at udnytte mulighederne for at optimere udnyttelsen af det eksisterende vejnet i byerne frem for at blive ved med at udbygge infrastrukturen. [Trafikministeriet 1993, s. 13, 22, og 66] Nu er fokus især på trængsel I regeringens seneste trafikpolitiske udspil Trafikredegørelse 2004 bliver en række af de væsentligste udviklingstendenser og udfordringer for transportsektoren belyst. I denne redegørelse fremhæves trængsel som en af de særlige udfordringer i den fremtidige trafikplanlægning. Trafikarbejdet på vejnettet er vokset fra ca. 25 mia. vognkilometer i 1983 til ca. 40 mia. vognkilometer i 2004, hvilket er en stigning på 60 %. I denne periode har biltrafikken på landsplan haft en gennemsnitlig årlig stigning på 2,6 %, hvilket gør biltrafikken til den hurtigst voksende trafikgruppe på det danske vejnet. Denne tendens forventes at vare ved de næste år. I en fremskrivning af trafikken foretaget af Dansk Transportforskning forventes personbiltrafikken at stige årligt med 1,6 % frem til år [Trafikministeriet 13 2004, s. 5, 7 og 25] Ud over at give en øget trængsel med forringet fremkommelighed og serviceniveau på vejnettet bidrager den stigende biltrafik til de øgede miljøproblemer, hvor især partikelforureningen i byerne bliver større. [Trafikministeriet 2004, s. 88] Parkeringsværktøjer blandt virkemidlerne I trafikredegørelsen fra 2004 fokuseres på tre overordnede løsningsmuligheder for at afhjælpe de stigende trafikale problemer i byerne. En mulighed er at udbygge infrastrukturen. Der er dog både praktiske, økonomiske og fysiske begrænsninger ved en udvidelse af vejnettet. Der er især fysiske begrænsninger i de tætbebyggede områder, hvor behovet for udvidelser typisk vil være størst. [Trafikministeriet 2004, s. 8-9] En anden mulighed er at anvende virkemidler, der gennem påvirkning af transportefterspørgslen vil kunne reducere trafikken på vejnettet. Dette vil typisk være økonomiske virkemidler såsom parkeringsafgifter, bilafgifter og bompenge. En reduktion af trafikarbejdet vil også kunne opnås ved eksempelvis at lokalisere byens parkeringspladser i periferien af byen og på denne måde reducere trafikken i midtbyen. Lokaliseringspolitik vil typisk være en del af en kommunes parkeringspolitik. [Trafikministeriet 2004, s. 8-9] En tredje mulighed er at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur ved eksempelvis at udbedre flaskehalse og gøre mere brug af trafikledelse. Et eksempel på anvendelse af trafikledelse er parkeringshenvisningssystemer. [Trafikministeriet 2004, s. 8-9] Det fremgår således, at staten har peget på anvendelse af blandt andet parkeringsværktøjer som et muligt virkemiddel over for de trafikale problemer i byerne siden 1993, og værktøjer som parkeringsafgifter og henvisningssystemer bliver nævnt i begge nationale redegørelser, som er belyst i dette afsnit Parkeringsplanlægning Idet parkering hovedsageligt foregår i byen, bliver parkeringsværktøjer især anvendt af kommunerne som et led i deres by- og trafikplanlægning. Anvendelsen af parkeringsværktøjer er ikke et nyt fænomen i kommunernes planlægning. Således har de danske kommuner arbejdet med parkeringsplanlægning i flere årtier. I det følgende foretages en kort redegørelse for udviklingen i kommunernes parkeringsplanlægning med Aalborg som eksempelby. Kommunernes arbejde med parkering Parkering har været et tema i det kommunale arbejde, lige siden bilismen begyndte at blive udbredt i landet. Det er svært at dokumentere, hvornår kommunerne begyndte at arbejde med parkeringsplanlægning. Det tyder dog på, at fokus i den kommunale planlægning indtil 1970erne var rettet mod at sikre nok parkeringspladser til det stødt stigende antal biler i byen. I 1960 blev det således med indførelsen af Landsbyggeloven gjort lovpligtigt at etablere parkeringspladser ved nybyggeri [Transportrådet 2002, s. 84]. Det tyder også på, at kommunerne i løbet af 1970erne begyndte at arbejde med parkering som et aktivt planlægningsværktøj til at regulere bytrafikken. I denne tidsperiode begyndte den stigende bilisme at give trafikale problemer i de større byer, hvilket nødvendiggjorde en begyndende regulering af trafikken. Som et eksempel på dette kan nævnes den parkeringspolitik, som Aalborg Kommune udarbejdede i 1976 for Aalborg bykerne i et forsøg på at håndtere de problemer, som det hidtidige ubegrænsede brug af bil i midtbyen havde forårsaget. I notatet om den foreslåede parkeringspolitik fra 1976 blev parkeringspolitikken betegnet som restriktiv. Denne parkeringspolitik havde til sigte at dæmpe biltrafikken, hvilket skulle ske ved at 14 bortskære den unødvendige trafik i Aalborg Midtby. De parkeringsværktøjer, der blev peget på i notatet til at løse problemerne i midtbyen, var indførelse af flere tidsrestriktioner og eventuelt parkeringsafgifter samt regulering af antallet af parkeringspladser. [Aalborg Kommune 1976, s. 1 og 20-26] Selvom denne parkeringspolitik er et tidligt eksempel på en regulering af trafikken på midtbyens vejnet, var det dengang ikke udbredt, at en kommunes samlede trafikplanlægning skulle sigte mod en trafikdæmpning. Det var først i forbindelse med det statslige fokus på trafikmiljøet i 1993, at kommunerne for alvor skiftede strategi fra at imødekomme den stigende trafik gennem udbygninger til at fokusere på en planlægningsstrategi, der kunne begrænse trafikken og samtidig udnytte den eksisterende infrastruktur på bedre vis. Året efter statens offentliggørelse af Trafik 2005 udarbejdede Aalborg Kommune sin første Trafik- og Miljøhandlingsplan. En sådan handlingsplan forsøger at give en løsning på
Similar documents
We Need Your Support
Thank you for visiting our website and your interest in our free products and services. We are nonprofit website to share and download documents. To the running of this website, we need your help to support us.

Thanks to everyone for your continued support.

No, Thanks